Englene

Englebesøg

Det havde været en svær tid, efter at det havde vist sig, at fire af os fem i familien var syge. Vi tabte modet, da det begyndte at gå op for at hvor store konsekvenser det kunne få. Det var en ting, at jeg var syg, så var der dog stadig fire til at tage en tørn med kørestolen, som jeg efterhånden var blevet afhængig af udendørs. Men hvordan skulle vi komme omkring, hvis det viste sig, at vi var tre eller fire, der var syge og måske endte med at blive invalideret. Det var ikke til at bære tanken og vi råbte til Jesus om hjælp.

Midt i nøden havde han givet os et ældre ægtepar som forbedere. Vi bad dem bede for os i denne svære situation og konen forærede os bogen hed Engler i Oppdrag.

Den kom til at betyde rigtigt meget for os alle. Den gav os et helt vidunderligt levende billede af, hvad der foregår i den åndelige verden. Samtidig viste den hvordan Jesus sætter Helligånden og englene i arbejde.

Den var så inspirerende, at jeg valgte også at læste den højt for vores yngste datter som godnat-læsning. Hun var på det tidspunkt var 11 år.

Fordi hun er en meget ærlig og sand pige, som ikke har hang til fantasihistorier, tør jeg godt fortælle, hvad hun oplevede en sen aften.

Vores datter var et rigtigt natur-barn. Hun elskede simpelthen at være uder og havde i længere tid sovet i telt på græsplænen. Vi købte en campingvogn den sommer, og nu flyttede hun ind i den. Den stod i indkørslen, lige foran stuevinduerne, så vi kunne holde lidt opsyn med den.

Da jeg var færdig med at læse bogen for hende, tabte jeg igen modet. Jeg følte mig forladt af Jesus. Intellektuelt vidste godt, det ikke passede, men følelser sagde hele tiden, at det var fordi Han ikke elskede os, at vi var kommet i denne situation.

Kontrasten mellem bogens dejlige budskab og min kedelige og smertefulde hverdag var så himmelråbende, at jeg havde svært ved at stole på det, der stod.

Under læsningen af bogen, kom hun en morgen ind i køkkenet, og kiggede lidt underligt på mig. Så spurgte hun mig, om vi havde haft gæster om aftenen. Nej, det havde vi ikke, og jeg studsede over hendes ord, for hun så ud som om, der var et eller andet hun havde set, som hun ikke var helt tryg ved at fortælle.

Jeg spurgte hende hvad tid, hun havde set nogen, mest fordi jeg havde været oppe om natten og havde stået i den lille stue og kigget lidt ud af vinduet. Jeg havde selv fornemmet, at der var noget, men sagde til mig selv, at det nok var min livlige fantasi, og gik så i seng igen.

Hun var egentlig faldet i søvn, men var så vågnet op igen og havde sat sit op i sengen i campingvognen. Hun kunne se gennem det ene vindue, at der stod to meget høje personer i stuen. De var højere end den franske dør, de stod ved. Det studsede hun over og lagde sig så til at sove igen.

Først tænkte jeg, at hun havde set mig, men da hun udpegede stedet, hvor de havde stået, og forklarede hvordan de så ud, var jeg ikke i tvivl om, at det var engle vi havde haft besøg af.

Grunden til at hun havde spurgt, om vi havde haft gæster, var fordi hun lige ville sikre sig, at der ikke havde været nogen, før hun fortalte mig, hvad hun havde set.

Det blev en dejlig opmuntring i en ellers svær tid. Det er godt at vide at Herren er nær.