JesusFreak

• Home • Giv dit liv til Jesus • inspiration • Læs i Bibelen • Kontakt

Jesus siger:
JEG er VEJEN og SANDHEDEN og LIVET;
INGEN kommer
til Faderen uden ved mig!

VIDEOER
Den Kristne Kanal
Glimt af evigheden, eng.
Profetiske nyheder
Derek Prince, underv.

MUSIK
Samuelsons
Don Moen live

UNDERVISNING

Ordet er Gud
Han savner
Jesu Ligklaede
Forbandelsen brudt
Ordet
Stol paa Gud
Vær korsbaerer
Har du set Jesus?
Navnet
Rejs dig og frygt ikke
Kraftoverforsel
Sikker tro
Det talte ord
Kaerligheden
Jesu Kristi Jantelov
Herren giver mig

VIDNESBYRD

Forvandling
Fitzgeralds maleri
Ove Falgs syn
Rasmus
Indhegningen
Kanden
vinterblomst
Tulipanen
Engle & amoriner
Englevagt
Englevisit

EFTERTANKE

Skrivebordsbaggrunde
Den navnlose
Kvinden der vogter
Skabelsen
Billetterne
Gode leveregler
Solsikken fra Theresien 

FOR BØRN

Skabelsen
Kastanietræet

Hjemmesider

Derek Prince, DK
Dagens Ord Andagt
Dagens Ord
Israelmissionen
Ordet og Israel
Velsign Israel
KKL- Danmark
Jule clipart


Engle & Amoriner

"Se, der er en engel," sagde læreren og pegede i bogen på en lille, nøgen baby med vinger."
"Nej, det er ingen engel," svarede vores yngste datter på 12 år.
"Jo, det er det!"
"Nej, det er det ikke!"
"Jamen, det er altså en engel, hvad er det ellers?"
"Det ved jeg ikke, men en engel er det i hvert fald ikke!"
Der skal en vis portion selvtillid og mod til, i sådan grad, at stå op imod sin lærer. Læreren blev da også vred på Susanne, da hun ikke ville give sig, men stod fast på, at engle ikke så sådan ud.

Da hun kom hjem fra skole, spurgte hun mig, om de små babyer med vinger var engle, og jeg fortalte hende, at min mor kaldte dem amoriner.
"Jamen, det er da ikke engle, vel?"
"Nej, det er det ikke, men hvad det er, har jeg aldrig tænkt over, men vi kan da se efter i leksikonet."
Først nu fortalte hun mig, hvad der var sket i skolen.

Vores datter har flere gange set engle, men går til daglig stille med det. Ingen af disse engle har været babyer, men store fuldvoksne skikkelser over menneskehøjde, så hun havde absolut noget at have sin selvsikkerhed i, da hun påstod, at disse babyer ikke havde noget med engle at gøre.

Klassen havde fået til opgave at lave gruppearbejde om det åndelige i kristendom. Emnerne strakte sig lige fra satanisme og trolddom over dæmoner, Dracula, spådom og så til det eneste positive; nemlig engle.
Straks vi fik nys om projektet, gik vi i forbøn for børnene i klassen, da vi vidste at disse okkulte emner kunne være særdeles skadelige for de små barnesjæle. Vi bad også om forbøn fra de gamle, garvede bønnekæmpere og til vores store glæde fik klassen få dage senere forbud fra skolens ledelse mod at have trolddom og satanisme med.

Vores datter valgte sammen med sin veninde, som senere er blevet en kristen, at skrive om engle. De støvsugede biblioteket for bøger om emnet, men fandt trods 67 store værker ingen, der kunne bruges til noget fornuftigt, så hovedvægten kom til at ligge på Bibelens egne forklaringer, samt en kristen bog* om emnet.

Men tilbage til samtalen med vores datter. Vi slog op i Salmonsens gamle leksikon under amoriner og blev henvist til EROS. Eros vidste jeg i forvejen var en afgud og under gennemlæsningen i Salmonsens meget grundige beskrivelse var resultatet utvetydigt:

MIT HJEM VAR FYLDT MED AFGUDER!

Jeg indrømmer, at jeg følte mig bedraget og blev vred, da det gik op for mig, hvilken slags "engle", jeg havde fyldt mit hjem med til jul. De kravlede op og ned at vores vægge, de lå på bordet, hang i vinduerne, holdt mine lys, ja selv juletræet var befængt med dem, og de kort, jeg i kærlighed havde sendt til mine venner og familie, var også fyldt med dem.

Nissernes ophav som gamle husguder havde jeg altid kendt, og da vi alle kom til tro samtidig i familien, kunne vi uden besvær gøre kort proces med dem. Men disse såkaldte "engle" havde fulgt mig hele livet. Jeg havde to, som på en speciel måde betød noget. De to var meget gamle. Lavet af karton og beregnet til ophængning i vinduer. De var en arv fra min mormor og mindede mig altid om min dejlige barndoms jul hos dem. Først da jeg blev voksen, havde jeg bemærket deres nøgenhed og undret mig over, at engle ikke i det mindste havde en ble på. Men barndomsminderne havde hidtil sejret, og "englene" havde trods blufærdighedskrænkelse fået lov til at hænge i mine vinduer.

Nu var der igennem de sidste år igen kommet en renæssance med ”engle”, især disse amoriner var populære og butikkerne bugnede med dem. Jeg erindrede mine ord til min mand om, at det da var bedre end nisserne, men de ord måtte jeg nu bide i mig igen.
Jagten på de skjulte afguder satte ind, og med ivrig deltagelse af vores datter blev der på bedste "Josias vis" (2. Kong. 22-23) ryddet op i hjemmet."

Det er så let at blive taget ved næsen....

*
Engler i oppdrag, Charles og Frances Hunter og Roland Buchs, Logos Forlag, 1981