JesusFreak

• Home • Giv dit liv til Jesus • inspiration • Læs i Bibelen • Kontakt

Jesus siger:
JEG er VEJEN og SANDHEDEN og LIVET;
INGEN kommer
til Faderen uden ved mig!

VIDEOER
Den Kristne Kanal
Glimt af evigheden, eng.
Derek Prince, underv.

MUSIK
Samuelsons
Don Moen live

UNDERVISNING

Ordet er Gud
Han savner
Jesu Ligklaede
Forbandelsen brudt
Ordet
Stol paa Gud
Vær korsbaerer
Har du set Jesus?
Navnet
Rejs dig og frygt ikke
Kraftoverforsel
Sikker tro
Det talte ord
Kaerligheden
Jesu Kristi Jantelov
Herren giver mig

VIDNESBYRD

Forvandling
Fitzgeralds maleri
Ove Falgs syn
Rasmus
Indhegningen
Kanden
vinterblomst
Tulipanen
Engle & amoriner
Englevagt
Englevisit

EFTERTANKE

Skrivebordsbaggrunde
Den navnlose
Kvinden der vogter
Skabelsen
Billetterne
Gode leveregler
Solsikken fra Theresien 

FOR BØRN

Skabelsen
Kastanietræet

Hjemmesider

Derek Prince, DK
Dagens Ord Andagt
Dagens Ord
Israelmissionen
Ordet og Israel
Velsign Israel
KKL- Danmark
Jule clipart

Om at stole på Gud

Af Gert Grube

Sl. 37,5: ”Vælt din vej på Herren, stol på ham, så griber han ind.


En dag så jeg et hundeprogram i TV med titlen ”Hunde på job”. Et af indslagene handlede om en blind dame, som efterhånden ikke følte sig sikker med sin hvide blindestok. Hun ønskede inderligt en førerhund, som kunne give hende en bedre tilværelse og sendte derfor en ansøgning til et hundetræningscenter.

Ansøgningen blev godkendt, og nu gjaldt det så om at finde den hund, der var bedst egnet til hendes temperament. Efter flere fremvisninger lykkedes det hundetrænerne at finde den rigtige hund. Det blev en 18 måneder gammel labrador.

Den blinde dame og hunden gik hurtigt i spænd sammen. Nu begyndte et hårdt træningsprogram, hvor hund og fører skulle lære hinanden bedre at kende. Efter 26 dage kunne damen gå lige så hurtigt, som før hun blev blind. Hun fortæller selv: ”Da førerhunden standsede 1½ meter fra en bil, fik jeg tillid til den og nu stoler jeg helt på hende, jeg går overalt med hende, vi kan klare både tog og fly, så det er bare af sted. Jeg er nødt til at stole på hende, hun skal nok passe å mig.”

Sådan formulerer den blinde dame sig efter at have fået en hel ny tilværelse. Før var fremtiden mørk og sort på grund af udsigt til isolation, nu fik hun med førerhunden et helt nyt liv. En skøn beretning om hunden, der er menneskets bedste ven. En af trænerne sagde, at hundens hjerte er elastisk, for der er plads til alle derinde. ”Jeg fik tillid til den og stoler helt på hende” var hendes konklusion. Et godt udtryk for gensidig respekt og forståelse.

På samme måde burde vi have tillid til Gud og stole helt på ham. Han har vist os tillid ved at have skabt os og ved at sende Jesus som den eneste mellemmand, overhovedet. Igennem Jesus har Gud givet os det allerbedste. Ham, der var Gud lig i himmelen, steg ned til os for at blive mennesker lig på jorden. Han var guddommelig, men blev samtidig os lig for at kunne forstå os i enhver tænkelig situation.

Med Jesus møder Gud os i øjenhøjde. Jesus giver ved flere lejligheder afkald på sin magt og melder sig som et afmægtigt menneske, da pøbelen ønsker ham korsfæstet. Selv på korset afviser han at bruge magt. Han bliver det Guds lam, som bærer al verdens synd, og derfor kan han sige: ”Jeres hjerte forfærdes ikke, tro på Gud og tro på mig! I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; for jeg går bort for at gøre en plads rede for jer.” Se, det er ord, som vækker vor tillid. Det er kongeord. Ham må vi stole på, for han gik hele vejen for at frelse os fra evig fortabelse.

Lad os som den blinde dame, der stolede helt og fuldt på sin førerhund, stole helt og fuldt på det Guds ord, som er åbenbaret os i Bibelen, for ”Gud er ikke et menneske, at han skulle lyve, et menneskebarn, at han skulle angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det? Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage.! 4. Mos.23,19-20.

Al Guds velsignelse er i Jesus, så gælder det blot at komme til ham og bede om hjælp.

Stolende på dig alene,
se mig for din fod!
Læg mit sønderknuste hjerte.
frelser med dit blod.


Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube 
http://www.dagens-ord.etnos-forlag.dk/  

Du kan tilmelde dig Dagens Ord Andagt her og hver dag modtage en mail med en "Bibelundervisning" til opbyggelse af troen.