|
Kastanietræet
I virkeligheden hedder træet Hestekastanietræ, og det er slet
ikke i familie med de ægte kastanier, man kan købe og riste i ovnen.
De to slags kastanietræer er også meget forskellige. Det er heller
ikke fordi man fodre heste med kastanierne, at de hedder
hestekastanier, men fordi de ikke kan spises af mennesker, og det
var sådan en måde at sige, ”de kan ikke spises” på.
Til gengæld er det rigtigt at de spises af dyr. I dyreparker planter
man simpelthen kastanietræer for så har hjorte og andet vildt
kastanierne som mad gennem vinteren.
Man brugte dem også i gamle dage til at fodre grise
og får med, men hestene tålte dem kun, hvis de blev vænnet til dem
langsomt, så kun i nødstilfælde brugte man kastanier til at fodre
heste med.
Hvis man knuser kastanierne kan man bruge dem som en slags sæbe til
at vaske hænder med, de opløser nemlig både fedt og snavs, så det
var også en af de ting de blev brugt til, før man fik alle de
moderne slags sæbe, man har i dag.
Træet bliver omkring 25 til 30 m. højt, så det er et meget stort
træ, men dog ikke det højeste træ her i Danmark. Det er nok bøgen,
for den bliver omkring 40 m højt.
Man kan på lang afstand kende kastanietræet fordi det er nærmest
trekantet [treenigheden]. Bredt forneden, og smalt og rundt foroven
og så hænger grenene næsten som glat hår, der bukker op forneden.
Kastanietræet er det træ, der springer allerførst ud af alle de
store træer. Det begynder allerede i begyndelsen af april at få
grønne blade og midt i maj blomstrer det.
Det er det træ, der har den største blomsterstand af alle de store
træer, de bliver hele 30 cm. høje. De er så helt utrolig smukke og
dufter vidunderligt. Blomsterne er hvide med en lille smule gult og
lyserødt inden i, og så ligner de næsten en karet eller en orkidé.
Der findes også en krydsning mellem den almindelige hvide og en rød
kastanie fra Canada, men den vokser ikke vildt og bliver heller ikke
så stor.
Kastanietræet blomstrer i næsten en hel måned. Blomsterne står som
flotte store hvide lys og dækker hele træet, næsten som lysene på et
juletræ.
Der er både han og hun blomster. De bliver bestøvet af bier og deres
pollen er det største og tungeste af alle pollen.
Bladene er det der hedder fingrede. Rigtig mange af dem har fem
fingre og ligner dermed en hånd, men der er også blade der har 6 og
7 fingre. De bliver kæmpestore og tilsammen danner de en hel masse
skygge under træet.
Stammen er også sjov, især på de gamle træer for den snor sig som et
tov. Træet dufter på en helt speciel og dejlig måde, det gør andre
træer ikke, de dufter bare af træ.
Frugterne på træet er også helt specielle. Det er de største frø af
alle de store træers frø. Den ligger inde i en frugt med pigge, som
er inddelt i tre rum, men for det meste kommer der kun en enkelt
stor eller to mindre kastanie ud af det.
Det som Gud fortæller os
Træet er det første, der springer ud og blomstrer. Ligeså var Jesus
også den første, der blev oprejst fra de døde og herliggjort.
Gud rækker sin hånd ud til os mennesker ligesom træet rækker sine
grene og fingrede blade ud.
[Sl. 138:7, Selv om jeg vandrer i
trængsler,
holder du mig i live trods mine fjenders had;
du rækker din hånd ud,
og din højre hånd frelser mig;].
Træet giver en masse skygge og ly for både sol og regn. Vi kan stå i
ly under træet, eller nyde dens skygge på en dag, hvor solen bager
fra en skyfri himmel. På samme måde kan vi glæde os over at Gud
beskytter os.
[Salme 63:8. For du er blevet min hjælp, og jeg jubler i
dine vingers skygge.]
Kastanierne som er træets ”børn” er en hel historie for sig selv.
Hvis man ser på blomsterstanden så er der masser af blomster på, men
når så blomstringen er ovre viser det sig, at slet ikke alle
blomster bliver til kastanier, der er ofte kun tre til fem kastanier
på en hel blomsterstand, altså er de alle ikke blevet bestøvet med
pollen af bierne, og de visner derfor og falder af.
Helligånden er Guds ”pollen”, og når vi kommer til tro på Jesus
sender han Helligånden, som kommer for at bo i vore hjerter, så vi
ikke som blomsterne skal visne og dø.
[2. kor 1;22, - der også beseglede os og
gav os Ånden som pant i vore hjerter.].
På samme
måde som man ikke kan se om blomsterne er blevet bestøvet kan man
heller ikke se om mennesker skal leve i evigheden hos Gud eller de
går fortabt . Du kan ikke se på dine
familiemedlemmer eller venner, om de er blevet bestøvet med Guds
pollen eller de ikke er. Først den dag de dør skal det vise sig, om
de havde fået pollen fra Gud, og om de opstår til evigt liv.
[Rom 2:16, Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker]
Man kan faktisk sige, at mennesker ligesom blomster, der bare falder
af og ikke bliver til kastanier er døde, der er jo ikke noget liv i
dem og der er ikke mere tilbage, når blomsten ligger på jorden og er
vissen.
[Mat. 8:22, Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres
døde]
Efter blomstringen udvikler der sig, der hvor blomsten var bestøvet
med pollen en hel masse små morsomme, men ikke særlig kønne grønne
frugter med pigge, og inde i dem vokser der i hemmelighed en
kastanie frem. De grønne frugter er et billede på alle dem der tror
på Jesus.
[Luk. 9:48, og sagde til dem: »Den, der
tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager
imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den
mindste blandt jer alle, han er stor.]
Hvis man tager en af de grønne frugter og skærer den over, så vil
der, hvis man skærer den over på den ene led, vise sig et lille
barneansigt, og hvis man tager en anden grøn frugt og
skærer den over på den anden led, vise sig et lille foster.
Forunderligt at der sådan er noget på vej derinde. Ligesom dengang,
vi selv lå i mors mave foregår det i det skjulte.
[fil. 3:21, Han skal forvandle vort
fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme
med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.].
På samme måde gør Gud, efter at vi er kommet til tro
på Jesus og har fået Helligånden, et under inde i os Han begynder at
skabe os om til et helt nyt menneske, der ligesom Jesus er fyldt af
kærlighed til andre mennesker. Der er ingen, der kan se hvad der
sker inde i os, men vi ved det godt selv, for vi kan mærke at Gud
arbejder med os og andre mennesker kan nogle gange mærke, at
vi forandrer os og bliver mere kærlige og omsorgsfulde
[Rom. 12:2,
Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at
sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
det som behager ham, det fuldkomne.].
[Jak. 1:2, Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I
kommer ud for prøvelser af forskellige slags]
[Gal 5:22-23, Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred,
tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.].
Andre gange kan mennesker komme og sige til os, at vi ikke er rigtig
kristne, fordi vi måske gør ting, der ikke er så pæne, men man kan
jo heller ikke se, hvad der sker inde i den grønne frugt, det er
Guds hemmelighed, og så længe den hænger der på træet er den ikke
særlig køn, og når man rører ved den stikker man sig. Alligevel
kommer der en dag en smuk frugt ud af den og sådan er det også med
det Gud gør i os.
Når så de grønne frugter er modne falder de ned og ud kommer der en
kastanie. Det er næsten som om den bliver født. Nu skal
den så gerne blive til et træ, så den kan bære nye kastanier, der
igen kan bliver til træer, men der er faktisk rigtig mange
kastanier, som bare kommer til at ligge og rådne på jorden...
[Joh 3:3, Jesus svarede ham: »Sandelig,
sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se
Guds rige.]
Sådan går det også med mange kristne, de giver deres liv til Jesus,
men de kommer aldrig til at bære frugt og give troen på Jesus videre
til andre mennesker. De havde liv i sig, men slog ikke rod.
[Matt
13:18-23, Så hør I da lignelsen om sædemanden. v19 Når et
menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og
røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på
vejen. v20 Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks
tager imod ordet med glæde, når han hører det; v21 men han har ikke
rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler
eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. v22 Det,
som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne
verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke
bærer frugt. v23 Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham,
der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede
eller tres eller tredive fold.«].
Ligesom bierne bærer pollen fra blomst til blomst, sådan bærer vi
Guds pollen, Helligånden, til mennesker, når vi fortæller dem om
Jesus
Så hvis vi skal tjene Gud skal vi være villige til at gøre det Gud
vil have os til, og kun hvis vi gør det, kan vi bære frugt for Gud
på samme måde som kastanien, der lægges i jorden for at spirer og
vokse op til et stort nyt træ, der igen bærer nye kastanier.
[Mar. 16:15, Så sagde han til dem: »Gå ud i
alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.].
|
