|
Englevagt
”Gud byder sine engle at vogte dig på alle dine
veje!”
Vores ældste datter, var ansat i et firma i Slagelse og pendler hver
dag frem og tilbage fra Nyborg. Hun havde ikke været ansat i firmaet
så længe, så lidt bekymret ringede hun til os fra banegården i
Slagelse en fredag eftermiddag og sagde: ”Tænk! jeg er kommet til at
stikke af fra arbejde en halv time for tidligt, og jeg har prøvet at
ringer derud, men jeg kan ikke få fat i dem og undskylde det. Hvad
tror du, de siger på mandag?”
Hun trængte lige til at dele fadæsen med mor, det var jo lidt
pinligt. Jeg skyndte mig at trøste hende med, at de nok ville grine
af hende, - og så kunne hun jo næste fredag blive en halv time
længere.
Senere på aftenen ringede hun igen og spurgte, om vi havde hørt hvad
tid den unge indvandrerkvinde var blevet skudt på banegården i
Slagelse? Vi mente, de havde sagt omkring kl. 15, men kunne ikke
sige det præcist. Det var gået op for hende, at hun højst sandsynlig
ville have været der netop, da det skete, hvis ikke hun var blevet
”sendt” hjem før tiden.
Hun ringede til os fra arbejdspladsen igen mandag morgen og bad os
bede for hendes arbejdskammerat, som hver dag tog toget sammen med
vores datter. Hun var dybt rystet, for hun var taget med det tog som
vores datter jo skulle have været med og havde derfor set hele
forløbet, hvordan broderen koldblodigt havde skudt pigen tre gange,
da hun lå på jorden.
Hendes arbejdskammeraters kommentarer til hendes
forsvinden fredag eftermiddag fik pludselig en helt uventet alvorlig
drejning. ”Der må være en, der holder sin hånd over dig,” og
det er hun aldrig bleg for at indrømme.
|
