|
Billetterne
For en del år siden var der koncert i København med popgruppen Five. Til de
der ikke ved det, så er der tale om en engelsk popgruppe bestående af fem
drenge. Og hvad har det så med troen på Gud at gøre?
Da vores yngste datter var 14 år, var hun vild med Five og det var
hendes veninde også.
Begge piger havde spurgt om de måtte komme til koncert, men da veninden
ikke måtte, blev vi enige om at sige til vores datter, at hun kun kom
med hvis veninden også fik lov.
På et tidspunkt ringede venindens mor og fortalte, at hun havde
ombestemt sig. Hun havde alligevel købt billetter, som veninden skulle
have i fødselsdagsgave. Men veninden skulle have sin storebror med, hun
måtte ikke tage af sted alene. Vi bad venindens mor købe to billetter
til vores datter også, så hun kunne få sin storesøster med. Begge de to
småpiger er efternølere, og de store søskende er 10 år ældre og var
derfor gode "bodyguards" for pigerne.
Til vores store ærgrelse, kom pigerne få dage efter hjem med et
ungdomsblad, hvori der var et tilbud på billetter. For 100 kr. ekstra
kunne de komme bag scenen, med mulighed for at få drengene fra Five at
se. Nu hang vi på den, sådan nogle billetter kan ikke byttes. Vi måtte
derfor afsløre for pigerne, at vi allerede havde købt billetter og
pigerne måtte nøjes med at være med i den store flok på gulvet.
Mine to piger drog af sted allerede fra morgenstunden, og tog først på indkøb på
Strøget. Vi fik herhjemme besked fra venindens mor om, at der allerede klokken
to stod mange i kø, og jeg ringede derfor til mine piger og bad dem begynde at
tænke på, at stille sig i kø.
De var heldige, at de kunne gå ind og stille sig sammen med veninden og hendes
storebror selv om de kom senere. De fik et vældigt venskab med de andre
forventningsfulde unge, som hovedsalig bestod af piger. Venindens storebror fik
øje på enkelte drenge, og ellers var han ene hane i hønsegården, og det var nu
engang ikke så ringe.
Det skortede ikke på fortællinger, da pigerne senere berettede om deres
koncerttur. Og til samlingen af billeder og plakater kom nu også en kalender.
Jeg kunne ikke lade være med at iagttage pigerne og jeg kunne heller ikke lade
være med at drage sammenligninger til vores kristentro, og vores forhold til
Jesus. Der var så meget at lære ved at se på de to pigers iver.
De hører kun Five – musik, og holdt hver dag øje med MTV, for at optage ALT,
hvad der sendes om Five. ALT hvad pigerne kunne opdrive af artikler om Five blev
studeret. Nogle artikler blev kasseret. Andre artikler bidrog til ny viden om
drengene.
Forskellen på de to pigers måde at opfatte tingene var også slående.
Veninden er en spontan, godtroende, morsom og noget urolig pige. Hun godtager
alt! Og kan næsten læse mere mellem linierne, end der står.
Så kommer vores datter. Nøgternt sorterer hun materialet. Vurderer i forholdet
til de andre artikler. Derefter tager hun stilling til, om hun mener historien
er sandfærdig. Den stemples godtaget eller kasseret.
Når veninden så styrter ud i sin lille forvirrede fantasiverden, stopper vores
datter hende med et: "Det passer ikke, der står sådan og sådan". Og veninden
bliver vred, påståelig og sur. Men vores datter giver sig ikke. Deres indbyrdes
kærlighed er stærk, og tåler uoverensstemmelser. De har samme interesse, men
alligevel er de utroligt forskellige. Veninden kan bedst lide J., vores datter
synes Scott er den sødeste. Men det skiller dem ikke ad. De står sammen i tykt
og tyndt.
Jeg må beundre de to pigers ihærdighed. De går på Internettet og søger efter
alt, hvad der har med Five at gøre. De undersøger hver eneste kiosk, måske
ligger der, skjult under noget andet, et enkelt blad. At de allerede har været i
forretningen tre gange i denne uge, betyder mindre.
Drengene i klassen er jaloux. De hader Five. Nok mest fordi Five stjæler
pigernes opmærksomhed. Vores datter griner af drengene i klassen, og synes det
er utroligt, at de kan blive jaloux på en popgruppe. En dag havde drengene stået
udenfor klassens vindue, mens vores datter havde været i klassen. En af drengene
havde fundet en plakat. Først så han indtrængende på vores datter. Så dyppede
han plakaten i en mudderpøl. Derefter løftede han den i vejret og begyndte
langsomt at rive den itu, centimeter for centimeter.
Vores datter skrupgrinede. Det så umådeligt morsomt ud. Hvad finder man sig ikke
i, når man elsker Five?
Veninden kunne ikke fordrage kinesisk mad. Men hun har ”omvendt sig”. J, den af
drengene hun bedst kan lide, elsker kinesisk mad. Hvad gør man ikke for at vinde
sin elskede. Veninden og vores datter er begge fuldstændig syge efter at komme
til England. Vores datter vil over i den kæmpestore musikforretning HMV, som
ligger i centrum af London. Hun håber de har den gamle CD med J fra hans
foregående band. Veninden er helt overbevist om, at hun møder drengene derovre,
selv vores datter kan ikke få hende talt til fornuft. - "Du ved jo ikke engang,
hvor du skal lede efter dem. De render da ikke bare sådan rundt".
Sproget? Det er de ved at have rigtig godt fod på. Det er et must, hvis man skal
kunne kommunikere med Five.
De to pigers ihærdighed er et godt billede på den kærlighed Jesus længes efter
at se hos dem, som elsker ham...
Jeg kan betro dig, at Jesus ikke ønsker at gemme sig for sine fans, han lader
sig finde af dem, som søger Ham. Han vil ikke have afstand, men nærhed. Jesus
elsker sine fans og er helt vilde efter, at de lærer Ham personligt at kende.
Hvordan har du det med Jesus?
Som veninden og vores datter havde det med Five?
Har du sikret dig en billet til Himmelen? Hvis ikke, så skynd dig at få bestilt
en.
Her kan du se, hvordan du får et møde med
Jesus
Af Vivian Hvenegaard, 2000
|
